“Indianer”
C J F
Også kaldet “Janer” en gæv Svæveflyver
Følgende er taget fra bogen OY-BYX v/ Carl Ulrich Printed in Denmark 1980 REGNVEJR OG FEST ved EM i England Nu gik der et par dage med jordbundne aktiviteter,  og der blev således god tid til at udbedre  småskaderne på BYXen.De to dages største  begivenheder var de obligatoriske holdfester, hvortil  VM-holdene fra andre lande er inviteret, og en  filmforevisning af optagelser fra VM-48 i Samadan,  VM-54 i Camphill og VM-63 i Ju-  nin. Schweizerne gav holdfest den ene dag (nat) og  tjekoslovakkerne og jugoslaverne i fællesskab den  anden. Festerne var faktisk et kapitel for sig, ikke  mindst dem, der blev givet af værtsfolkene, men der  var selvfølgelig også fester af mere almen karakter.  Cowboy og Ib Braes berettede om et par af disse  fester, den ene, et privat party, der varede lige til  den lyse morgen, og hvorunder de havde svømmet  omkring i en swimmingpool kl. 0300 med en  whiskyflaske i hånden, og alligevel havde fløjet en  hastighedsflyvning nordpå dagen efter, den anden i  et stort festtelt med beatorkester, der ganske  overdøvede danskernes forsøg på at få ørenlyd for  »hjemlandets vemodige  sange<. Janer, der altid var bevæbnet med en  skævbider, forlod den opstemte gruppe, og så blev  der pludselig helt stille i det store telt. Sanger-  inden på tribunen var lige ved at æde mikrofonen i  sit forsøg på at komme igennem til forstærkeren.   Janer vendte tilbage og spurgte, om det nu var  bedre. J0, men hvad havde han dog gjort? Så viste  fyren sin svedne skævbider frem og sagde,  at han havde klippet 220 voits ledningen over.  »Jamen, fik du da ikke stød?. spurgte Ib forfærdet.  »Jo da, det var li' så æ tæer, de krumme' sæ<,  grinede Janer fornøjet.   
Det herrens år 1969.   Jeg holdte et par måneders ferie på svæveflyvecenter Arnborg, sammen  med min gode ven Benny Jensen hjemme fra Havdrup svæveflyveklub.  Boede dels på sovesalen og hos ”Indianer” i hans A-hus på Arnborg,  penge var der ikke for mange af.   En dag med rimelig godt vejr, kom der en flyvende i en Cessna 172. og  landede på Arnborg, samtidige var der en som var landet ude 3-4 km.  fra pladsen og skulle hentes hjem Janer kommer og spørger om han kan  tags i flyslæb, det vides ikke! hop ind siger den ankommende pilot fra  Cessnaen så kan vi flyve over og se på det, gjort som sagt, han lander  igen og Janer hopper op i Tiger-Mothen for at hente ham hjem.  Som bekendt kom Peder Skæg jo altid i snak med nogen, det skete også  her, piloten fra Cessnaen og Peder Skæg kom i snak, denne spøger om vi  vil ha en tur og vor vi skal flyve hen? Ja tak siger vi og Peder vil gerne  en tur til Endelave, så Peder, Benny og under tegnede Per Enggaard  tager plads i flyveren og letter med kurs mod Endelave. Hvad vi ikke ved  på daværende tidspunkt er, at det ikke er en erfarende pilot vi flyver  med. Vi starter op og piloten sætter kursen mod Horsens, stiger til ca. 1500  m, før Jyllands østkyst kalder han op til Copenhagen Information at han  for lader Horsens og vil kalde op når vi er nået til Endelave, vel  ankommet over øen i 1000 m. lægger han an til landings runde og det  går også fint vi lander i ca. 50cm højt græs på banen så propellen  klipper græs fra vi lander og mens vi taxi tilbage til hangaren på  pladsen.  Så da, gik der panik i piloten, for højt græs på banen, kan ikke lette  med 4 mand om bord, så han ville fortage en prøve start alene, ok  fuldfart på og rattet helt frem i kontoret så der, så vi for alvor hvad det  var for en pilot vi var kommet på tur med, men i luften kom han da –  inden da havde han til budt os hver 1 tier til selv at komme hjem for,  men det afslog vi…  Så, nu var gode råd jo dyrere, hvad gør man, så- ringer man til Arnborg  og får fat i Indianer og sætter ham ind i situationen og beder ham om og  hente os, det er ok han skal først til Skinderholm og leje et fly så er han  på vej og samtidig slår han en stor latter op og siger det kunne jeg godt  ha-fortalt jer ha-ha  Ja, vi var ved at, være lidt brødflove, så vi begav os på gå-ben ind til  købmanden for at købe noget at spise, et stort franskbrød og en dåse  JAKA bov samt lidt væde til ganen, så langt så godt, ud til et bord og en  bænk og så skal vi i gang, men-men, ikke noget værktøj, men så er det  at Peter stikker en hånd ind i en inder lomme i jakken og fisker en  almindelig smøre kniv frem, det var jo Peter i en nøddeskal altid klar  hvis der skulle byde sig en tur med en af hans mange venner.  Vi fik sat al maden til livs og drog tilbage mod flyvepladsen, og skævede  jævnligt op mod himlen vest på.  Efter en ca. 3 timer er der motor støj i luften, ja-ja der kommer Janer  sku i en Sessna 172 som havde efter ladt os her på øen, stoppe op og  springer ud og er ved at flække af grin, ind med jer siger han vi skal  hurtig hjem til mor Karen på Skinderholm. Gjort som sagt, det gik fint,  for Janer tog jo tilløb, halvt rundt i venstre drejet gav han fuld gas og  løftede næsen så hurtig den kunne det og lige i det vi røg ud over  skrænten i vest enden sank den lidt men vi var da kommet i luften og så  gik det ellers mod Skinderholm, med lav skybase så Janer gik op på  toppen og der siger han Per hold den kurs her så kommer vi til  Skinderholm.  Efter et stykke tid kalder Janer mor Karen op og spørge om det er ok at  lande på bane 027. ja det for han bekræftet og vupti så går sessnaen i  spind og fri af skyerne igen flader han ud og går på final til bane 027 og  der står vi så på jorden en oplevelse riger og vel ankommet til Arnborg  igen må vi jo stå for skud og give en omgang øl og Janer tog sin guitar  frem, så kom der en lille fest i gang, det måtte vi hører længe for.      
Per Enggaard fortæller om både “Janer og Peder Skæg”
Tilbage
© c-j-f  2010